| Kamelia i fuldt flor netop nu - fra min kusines have i London - er den ikke smuk? |
Én ting har jeg lært af livet: Vi mennesker er ikke sat på denne jord for kun at danse på roser. Vi udfordres af mere eller mindre svære ting - alt efter hvor vi er på behovspyramiden. Det jeg mener er, at en skilsmisse kan være en lille ting set i lyset af, at der er hungersnød i dele af Afrika, men sådan kan man jo ikke sammenligne - det ved vi jo godt.
Jeg har tidligere blogget. Jeg begyndte i januar 2010 og sluttede i december 2011. Jeg fik det gradvist dårligere og dårligere efter en skilsmisse og kunne se at mine blogindlæg blev af mere og mere depressiv karakter. Jeg valgte derfor at stoppe med at blogge.
En dag i december gik det heldigvis op for mig, at jeg behøvede hjælp og efter, at jeg har fået dét, har jeg igen fået lyst til livet og til at blogge.
Jeg elsker selv at få inspiration og gode ideer gennem andre bloggere, så derfor er dette temaet i min. Nemlig at videregive gode ideer; det kan være en sang jeg har hørt, et citat jeg har hæftet mig ved, en god bog jeg har læst, en lille kreativ ting, en hjemmeside eller en blog jeg synes er anbefalelsesværdig.
Én ting er sikkert; det skal være i en positiv ånd.
Tre gode ting, der er hændt mig i dag:
- dejlig dag hos veninde Rikke - tjek lige hendes 123hjemmeside.dk/rikkebirkeland
- delt dejlige minder fra lærerseminariet sammen med Rikke :o)
- min nylig rodbehandlede tand gør ikke ondt mere... aahhh
Ingen kommentarer:
Send en kommentar